Natur & Friluftsliv
Adventure og store udfordringer
På Natur & Friluftslinjen får du oplevelser for livet. Er du til udfordringer i naturen, og vil du gerne afprøve dine egne grænser i et aktivt outdoor-liv, så er du kommet til det helt rigtige sted.På Venø Efterskole har vi de perfekte omgivelser for adventure og action i naturen. Omkring os har vi fjorden og skoven, store plantager og Danmarks første nationalpark.
Kano og Kajak på Limfjorden
Langs Limfjordens kyster ror vi kajak og padler kano i den mest fantastiske natur, du kan forestille dig. Du får introduktion til forskellige kajakker og kanoer, og vi lærer dig teknik og redningsøvelser, så du kan færdes sikkert på vandet. |
|
Klatring og rapelling
I de store skove og på vores klatrevæg lærer du at klatre og rapelle. Og du får mulighed for at dygtiggøre dig i en sport, der byder på kæmpe store oplevelser. Hvad vil du synes om at rapelle fra 42 meter? Og har du mon mod på at udfordre dig selv på vores mange forskellige rebbaner?Moutainbike og orientering
Der er action og fart over feltet, når vi kører mountainbike i skoven. Det gælder om at ramme det rigtige spor og finde frem til næste stop. Vi lærer dig også at finde vej i naturen ved hjælp af kort og kompas.Ture og vildmarkscamp
Vi er vilde med at være i naturen. Kom med på kanoekspedition, klatrecamp og spændende døgn i vildmarken. På vores tur til Norge får du store naturoplevelser, når du udfordrer dig selv med klippeklatring og en fantastisk padlesafari ved stejle fjeldsider.Maden laver vi over bål og trangia. Vi overnatter i shelters, bivuakker og store lavotelte, og du laver måske din første portion hjemmesyltet marmelade fra de bær og frugter, du selv har plukket..
Skitur
Sammen med resten af skolen tager vi en uge på ski, hvor du selv må bestemme, om du vil stå alpinski eller snowboard. Hver dag får du undervisning, så du kan udvikle din stil og teknik. Velkommen på Natur & Friluftslinjen!Se klip fra N/F's linietur i maj


