HUSK Åbent hus d. 18/11 - se mere her

Tilmeld

dig som elev

klik her


Book en

rundvisning

klik her


Åbent hus

klik her

 

Et år med kunst og design på Venø Efterskole

Kom til Venø og dyrk dine kunstneriske interesser sammen med dine efterskolekammerater. Bliv inspireret, støttet og udfordret. Kunst og Design-linjen folder dine skabende idéer ud.

På kunst og design-linjen kan du dyrke dine kreative interesser sammen med dine efterskolekammerater.

Uanset om du allerede har flere værker bag dig eller bare er ny og nysgerrig, får du mulighed for at dygtiggøre dig og udvide dine kunstneriske færdigheder.

Vi vægter samarbejdet med professionelle kunstnere højt og i alle årets forskellige forløb vil vi gøre brug af etablerede kunstmalere, skulptører, designere og andre fagfolk, der i kraft af deres store, praktiske erfaring vil kunne rådgive og vejlede eleverne i alle dele af den kunstneriske proces.

Sammen skal vi eksperimentere med forskellige metoder, teknikker, materialer og udtryksformer, og du skal være klar til at lægge en masse tid, kræfter og energi i vores værksted – også meget gerne udenfor undervisningstiden.

Fra ideer til færdige kunstværker og design

I løbet af året skal der opleves, undersøges og fremstilles forskellige kunstværker.

I forbindelse med de enkelte projekter vil vi analysere og fortolke eksemplariske værker for at opnå indsigt i f.eks. teknikker og kompositioner.

Hvert forløb afsluttes med en udstilling eller en opvisning, og i slutningen af året arbejdes der med et større selvstændigt projekt.

Du vil få en portfolio, hvor du gemmer alt dit arbejde - fra de første skitser til færdige værker. Efter året på Kunst og Designlinjen på Venø Efterskole får du din portfolio med hjem til brug, hvis du skal søge optagelse på andre kunstskoler - eller blot som særligt minde.

Kunst og design på Venø Efterskole
Design og kunst på Venø Efterskole

Tid til fordybelse

På Kunst og designlinjen vil vi arbejde med 5 hovedområder:

  • Skulptur
    - kaster sig over den klassiske kunstform i et moderne skær. Fra Venus fra Milo over Duchamps situerede pissoir til Jeff Koons forkromede kaniner: Skulpturer har altid forsøgt at samle verden i ét enkelt udtryk; et fast materiale i en given form på et givent sted. 

  • Street Art
    - arbejder med grafitti, paste-up og stencils og på studieturen til New York udforsker vi gadekunsten i bybilledet.

  • Maleri og tegning
    -  har forløb med akryl, olie, akvarel og collage, og gennemgår forskellige tegne- og maleteknikker, farvelære, og komposition.

  • Design
    -  undersøger forskellige typer af industriel design og produktudvikling; vi bliver klogere på sammenhængen mellem form og funktion i alt fra større byrum til små højtalere.

  • Selvstændigt projekt
    - afslutter året og giver dig mulighed for at fordybe dig i et af de områder, materiale eller udtryksformer, vi har arbejdet med undervejs. Du vil få vejledning under hele forløbet og det hele kulminerer i en større udstilling.

På tværs af alle forløb og genrer holder vi hele året øjne og ører åbne og er evigt nysgerrige på kunstens væsen. Vi besøger museer og gallerier og fordyber os i kunstens forunderlige og provokerende univers i forsøget på at afgrænse det grænseløse.

Studietur til New York

Kulminationen på året bliver studieturen til New York, der bringer os helt tæt på verdens største kunstværker og de nye strømningers udspring.

Vi skal selvfølgelig forbi berømte museer som MoMa og Guggenheim, Whitney og Dia, tjekke gallerier og holde udkig efter grafitti og anden gadekunst på gavle og gader i Brooklyn og deltage i workshops, men vi skal også lade os flyde med og synke ned i den summende New Yorker-atmosfære. 

Alle disse indtryk vil uundgåeligt kunne spores i senere ideer og kreationer.

Du kan læse mere om skolens rejser og ture her - tryk her

Efterskoleår med kunst og design

Inspirationen længe leve

Vi er så heldige, at skolen ligger midt i smuk natur, som vi ikke kan undgå at blive inspireret af.

Vi besøger museer og gallerier, tager til Fashion Week og bruger i det hele taget kulturens billeder i vores egne kunstneriske udtryk.

Samarbejde på kryds og tværs

Vi arbejder sammen med Talentakademiet i Holstebro omkring udveksling af gæstelærere og udvikling af fælles projekter og udstillinger. Derudover trækker vi på professionelle fagfolk samt lokale kunstnere og gallerier.

Valgfag ud over dit linjefag

Hver uge har du 2 moduler med valgfag, hvor du kan vælge emner fra linjefagene, eller prøve noget andet indenfor sport, sprog eller kreative fag.

Du skifter valgfag flere gange i løbet af året, så der er mulighed for at prøve flere forskellige ting.

I skoleåret 2016/2017 tilbyder vi bl.a.:

  • Samspil
  • Havkajak
  • Surf/Sejlads
  • Dykkercertifikat
  • Maleri
  • MTB
  • Street Art
  • Skrivning på tvæs
  • Guitar begynder
  • Filt
  • Kor
  • Guitar fortsætter
  • Min historie
  • Boldspil
  • Duatlon
  • Xterra
  • Løb
  • Jagttegn
  • Mini Bogprojekt
  • Lydstudie
  • Kajkpolo
  • Raku

 

Snowboard eller alpin

Der bliver også action, når vi tager på den årlige skitur sammen med efterskolens andre linjehold.
Vi vælger en destination i Østrig, Norge eller Frankrig, så vi får optimale forhold.

Her vælger du selv, om du vil køre alpin eller snowboard – og der er undervisning, så du kan udvikle din stil og teknik, uanset niveau.

Skituren er et af årets højdepunkter og styrker fællesskabet rigtig meget, fordi hele skolen er afsted sammen.

Det bliver fedt -  du kan allerede godt begynde at glæde dig :0)

Efterskoleår med skirejse til Østrig, Norge eller Frankrig

HVAD SKER DER ?

# VENØEFTERSKOLE

[wdi_feed id="2"]